Et opløsningsmiddel er en væske (gas eller faststof), der kan opløse et fast, flydende eller gasformigt opløst stof og dermed danne en opløsning. Vand er det mest almindelige opløsningsmiddel i hverdagen. Organiske opløsningsmidler er organiske forbindelser, der indeholder kulstofatomer. Opløsningsmidler har typisk lavt kogepunkt og er let flygtige. De kan også fjernes ved destillation, hvorved det opløste stof efterlades. Derfor kan opløsningsmidler ikke reagere kemisk med det opløste stof; de skal være inerte. Opløsningsmidler kan ekstrahere opløselige forbindelser fra blandinger; det mest almindelige eksempel er at brygge kaffe eller te med varmt vand. Opløsningsmidler er normalt gennemsigtige, farveløse væsker og har oftest en karakteristisk lugt.
Koncentrationen af en opløsning afhænger af mængden af stof, der er opløst i opløsningsmidlet. Opløselighed er den maksimale mængde stof et opløsningsmiddel kan opløse ved en bestemt temperatur. Organiske opløsningsmidler bruges hovedsageligt til kemisk rensning (f.eks. tetrachlorethylen), som malingfortyndere (f.eks. toluen, terpentin), som neglelakfjerner eller limfjerner (f.eks. acetone, methylacetat, ethylacetat), som rustfjerner (f.eks. hexan), som rengøringsmiddel (citronekstrakt), i parfumer (alkohol).
